Pligtsejr over Midtals

Jannik Mehlsen Lystrup Futsal

Jannik Mehlsen med to scoringer. Foto: FotoTrine

Midtals Futsal fik en hård start på en hård weekend. Lørdag spillede man således bundopgør hjemme mod Aalborg Futsal Klub, men allerede fredag gik turen til Lystrup Hallen.

Værterne lagde bedst ud, og var foran 4-0 efter 12 minutters spil. Målscorerne var først Mark Mikkelsen x 2, Daniel Stolze og Jannik Mehlsen. Sidstnævnte netop hjemvendt med masser af selvtillid fra to landskampe mod Tyrkiet med et landskampmål til følge.

Men så begyndte Midtals at vågne op, samtidig med at Lystrup hvilede på laurbærene. Det blev derfor både til 4-1 og 4-2 ved hhv. Jacob Steensbeck-Vest og Mathias Lund Hansen. 4-2 ved pausen.

Se billeder fra kampen her: http://vildmedfotodk.zenfolio.com/p113958372

Midtals stod dybt i forsvarsposition og gennem hele kampen var Lystrup mest på bolden. Derfor var det også fortjent at Nicolai Jenning gjorde det til 5-2. Midtals reducerede herefter til 5-3 ved Lukas Jessen, inden Jannik Mehlsen med sit andet mål gjorde det til slutresultatet 6-3.

Se højdepunkter fra kampen her: https://www.facebook.com/LystrupFutsal/videos/1522334687815985/

Dermed lægger Lystrup pres på konkurrenterne over sig, og håber på pointtab hos både Hjørring og Kolding i løbet af weekenden.

I næste weekend skal Lystrup en tur til netop Kolding i et vind-eller-forsvind kamp.

Derefter venter årets sværeste hjemmekamp fredag den 9.februar, når duksene fra Sønderborg Inter, der pt. har maximum point, kommer i Lystrup Hallen.

Så sæt allerede nu et kryds i kalenderen!

Tilmeld dig eventen på facebook her: https://www.facebook.com/events/1311082055704764/