Nyt ansigt i Lystrup Futsal

Michael Springborg – ny træner i Lystrup Futsal

Efter sidste sæsons skuffende 4. plads i Liga Vest går vi en sæson i møde hvor vi er ekstrem sultne efter revanche. Vi leverede flere skuffende resultater sidste sæson, så sæsonen blev lidt op ad bakke for os. Dog spillede vi fuldstændig lige op med Sønderborg Inter, som blev suveræn vinder af Vest rækken. Der var dog lyspunkter også. Vi havde 2 mand repræsenteret til alle officielle landskampe i form af Mike Vestergård og Jannik Mehlsen. Desuden får vi stor ros af landstræneren for at spille godt og seværdigt futsal.
Vi har desuden sagt farvel til Søren Bertelsen, som var stifteren af Lystrup Futsal. Stor tak til dig, Søren, for et kæmpearbejde de sidste
mange år.
Som overskriften siger er der i år et nyt ansigt på holdet. Det er Michael Springborg der er blevet ansat som cheftræner. Han har de sidste sæsoner fulgt holdet tæt. Både fordi hans
døtre er gymnaster på Showholdet, som er vores trofaste samarbejdspartner til hjemmekampene, men også hans passion for spillet har spillet ind. Vi er glade for at få en træner, som brænder for vores sport og bare vil Lystrup Futsal. Ved sin side har Michael holdets tidligere cheftræner Per Hesselund som assistent. Per ønskede at træde lidt tilbage, men han kan (heldigvis for Lystrup Futsal) ikke slippe det helt. Så efter eget ønske er han i næste sæson assistenttræner. Vi har også fået anskaffet os en målmandstræner i form af Kris Hede, som har spillet på holdet de seneste par sæsoner og han repræsenterer også Lystrup IF udendørs. Folkene omkring futsalholdet i den kommende sæson er følgende:
Cheftræner: Michael Springborg
Assistent træner: Per Hesselund
Målmandstræner: Kris Hede
Holdledere: Lars Laursen og Jakob Juul
Billetsalg: Carsten “Bonderøven” Jørgensen
DJ/Dommerbord: Kenneth Thomsen og Steffen Christensen.
Vi glæder os til den kommende sæson, hvor vi håber at se rigtigt mange tilskuere til vores hjemmekampe.
KSDR (Kom så de røøøøe)