Lystrup smed sejren til sidst på Fyn

Lørdag gik turen til Fyn, for at spille mod Søhus Stige.

I det omvendte opgør endte det med en snæver sejr til Lystrup, og dagens kamp blev lige så tæt.

Lystrup kom foran ved formstærke Jeppe Laursen efter 7 minutter, men efter 10 minutter udlignede Søhus Stiges lange pivot, Rasmus Andersen.

Pausetillingen lød derfor på 1-1.

Anden halvleg blev også en tæt affære. Lystrup startede igen bedst og bragte sig igen foran på mål af Jeppe Laursen.

Lystrup fik senere chancen for at lukke kampen, da Søhus Stige lavede deres 6.frispark. Jannik Mehlsen skulle forsøge sig fra de 10 meter, men uden held.

Det lignede en sejr, indtil 40 sekunder før slutfløjtet, hvor Søhus Stiges Daniel Olsen udlignede, og sikrede et point til hjemmeholdet.

Næste kamp for Lystrup er sæsonens sværeste udekamp, når turen på fredag får til Hjørring.