Aarhus Futsal Cup

Aarhus Futsal Cup er Aarhusmesterskaberne i futsal (en moderne form for indendørs fodbold) og blev for første gang afholdt den 5.januar 2018.

De 8 bedste klubber i Aarhus får en invitation til arrangement, som skal afgøre, hvilken klub der løber med titlen som Aarhus’ bedste futsalhold.

Arrangementet afholdes næste gang 4.januar 2019 i Lystrup Idrætscenter kl.18:30. Der afvikles puljekampe i både hal 1 og hal 2. Der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer til fordelagtige priser.

Arrangørerne bag stævnet er DBU Futsal Liga-klubben Lystrup Futsal, som er blandt de bedste i Danmark, og tæller flere landsholdsspillere. Formålet er at øget fokus på futsal i Aarhus.

Det endelige kampprogram offentliggøres i december.

Om futsal:

I 2008 blev futsal anerkendt som den officielle indendørs sport i DBU. Spillet afvikles på en håndboldbane uden bander og med håndboldmål. Hvert hold består af en målmand og fire markspillere, som alle må færdes over hele banen. Spillet minder meget om udendørs fodbold, og både glidende tacklinger og skulderskub er lovligt. Store stjerner som Eden Hazard, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo er vokset op med futsal, som en naturlig del af deres fodboldopdragelse.

Se trailer for Lystrup Futsal her.

Se højdepunkter fra en højintens DBU Futsal Ligakamp, fra sidste sæson, der sluttede 4-4 her.

Bliv klogere på reglerne her.